DIY: EUCALYPTUS KRANS

KAN VI LIGE TALE OM…UDDANNELSESLOFT

 

uddannelsesloft-2-2

En meget stor debat er igang, og vil nok ikke bare falde til jords i morgen eller i næste uge. Trods flere tusinde underskrifter og flere demonstrationer mod det udklædte lovforslag, er loven om begrænsning af såkaldte dobbeltuddannelser vedtaget, og træder i kraft den 1. januar 2017. Forslaget havde opbakning fra regeringen, Dansk Folkeparti, Venstre og Socialdemokratiet. Uddannelsesloftet er kommet som følge af et finansieringsbehov på 300 millioner kr., som opstod i forbindelse med dagpengeaftalen fra sidste år. Et svar fra uddannelsesminister Søren Pind til Folketinget viste i sidste uge, at hver fjerde af de studerende, altså hele 25 %, som rammes af det nye uddannelsesloft, forventes at droppe ud af deres studie uden at afslutte det. Uddannelsesloftet har delt rød blok, hvor Socialdemokratiet har støttet det, mens resten af de røde partier har været imod. Blandt andet foreslog Radikale sammen med FTF i november at udskyde loven.

Radikales politiske leder Morten Østergaard og FTF-formand Bente Sorgenfrey har skrevet følgende: ”Der skal gives flere muligheder for uddannelse – og ikke færre. I en verden, der præges af forandring, kan vi ikke blive kloge nok. Udskyd loven et år, og brug tiden på at se, om de penge, uddannelsesloftet skal skaffe, kan findes bedre andre stede.”

På samme tid lød det fra Socialdemokratiets Christine Antorini: “Selvfølgelig gør det indtryk, at der har været så mange henvendelser fra studerende, som frygter, at de kan komme i klemme. Men det er jo ikke det samme, som at de kommer i klemme.” Ifølge lovforslaget vil ministeren dog også kunne undtage mennesker med helbredsproblemer, arbejdsskader eller hvis de har en forældet uddannelse, eller en uddannelse, der ikke har været brugt på arbejdsmarkedet i mindst fem år. Derudover vil ministeren kunne undtage bestemte uddannelsesretninger, hvis der er særlig efterspørgsel eller mangel på arbejdskraft.

JEG forstår ikke hvorfor de skal gøre det endnu mere forvirrende for os unge at finde ud, af hvad vi vil være, når vi bliver store. Hvad nu hvis man fortyder sin uddannelse?. Hvis nu man egentlig hellere kunne tænke sig at være jurist end lærer efter et stykke tid?. Så er det bare ærgerligt, og så må man gå resten af livet, og være påvirket over at Danmark ikke lod os tage en ny uddannelse på samme eller lavere niveau, end den uddannelse vi i forvejen har. Ja, det bliver muligvis muligt selv at betale sig til en ny uddannelse, (som nok bliver ret dyrt), men det er ikke det Danmark jeg kender, og som jeg er stolt over. Jeg er sikker på, at det er mange der ikke selv ville kunne betale, lad os sige 20.000 kr. for den nye uddannelse, og derfor må blive nød til kun at gå i det spor de i forvejen har, men som de ikke er glade for. Vi lever af viden. Vi lever af at tage ved lære. Loftet begrænser vores muligheder, drømme og frihed. Nogle gange er det kombinationen af to uddannelser, der gør forskellen. Måske vil det gå op for en række af de politikere, der sidder med en forældet uddannelse, når de ryger ud af folketinget, at det er en fuldstædig urimelig lovgivning. Jeg skal ikke komme og lege politikker, og jeg er bestemt ikke ekspert i noget som helst. Jeg deler blot min holdning og tanke omkring dette emne. Hvad mener I om uddannelsesloftet?. Synes I at det er fair nok, eller burde loven nedlægges?.

Skriv din mening i en kommentar nedenunder.

Glædelig 23. december

file-20170126t14-45-24

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

DIY: EUCALYPTUS KRANS