PLANTER I HJEMMET

DYRKNING AF EGET AVOCADOTRÆ

img_0241Efter jeg lavede en lækker mad med avocado, citron og tomat her for noget tid siden, stod jeg med stenen i hånden, og tænkte pludseligt “hvor kunne det være fedt og hyggeligt med mit eget hjemmelavet avocadotræ”. Jeg googlede lidt rundt omkring, hvordan man skulle gøre, og min avocadosten har nu stået i vand i omkring 2 uges tid. Efter 3-4 ugers tid, skulle kernen meget gerne begynde at slå rødder, så jeg går forhåbningsfuldt og spændt på at se om det lykkes. Det skal lige siges at jeg ikke har specielt grønne fingre, i hvert fald ikke endnu. Jeg kører mest med kaktusplanter, da de er så nemme at passe. Men nu skulle der ske noget nyt for mig, så jeg ønsker at dette projekt kommer til at gå fint. Jeg håber ikke at temperaturen er et problem. Jeg havde ikke lige regnet med at det ville blive minusgrader udenfor, og at der ville komme så meget sne, eftersom vi har haft en forholdsvis mild vinter. Avocadostenen står og spirer i vandet i en vindueskarm i nærheden af en radiator, så den ikke får for meget kulde – så må vi håbe at det er fint. Jeg vil løbende lave nogle updates på, hvordan det går træet, som jeg håber at du vil finde interessant. Nedenunder ser du en fremgangsmåde på, hvordan du også kan komme igang med at få grønne fingre, på en utrolig nem, sjov og simpel måde.

Fremgangsmåde: Man starter egentlig bare med at “skrælle” stenen fra en avocado, da det gør det nemmere for stenen at udvikle sig, forsigtigt stikke to tandstækker i den (kun et par millimeter ind), og hænge stenen på et glas, med den rigtige ende ned af (stenen har et rundt mørkere område, der ser anderledes ud end resten af stenen, og det er den ende, der skal vendes nedad), så vandet dækker cirka halvdelen af stenen. Vandet skal skiftes hver anden dag, og ellers er det bare at tage tålmodigheds-hatten på. Simpel as that!. Jeg glæder mig til at stenen begynder at udvikle sig, og at rødderne begynder at dukke frem. Husk også at vi kan følge hinanden på Bloglovin’, bare klik på den runde knap nedenunder.
bloglovin

1 kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

PLANTER I HJEMMET