HJEMSØGT EFTERSKOLEVÆRELSE !?

Det skal lige advares, at det godt kan virke skræmmende for nogle. Men i og med at det er på skrift, tænker jeg ikke, at det er så voldsomt at læse. Jeg vil blot dele en historie med jer, som jeg tænker, kunne være sjov at fortælle jer. Da jeg gik på efterskole for 2 års tid siden, oplevede jeg noget ret underligt, uforklarligt og uhyggeligt. Jeg boede på et ellers ret hyggeligt værelse med min roomie, men hun skulle være derhjemme i et par uger, da hun lige var blevet opereret, så jeg havde hele værelset for mig selv. Jeg stod en aften og lagde tøj sammen, til noget lækkert John Mayer musik. Det skal lige siges at vi havde en metal-sofa på værelset. Jeg hører så et klang fra sofaen, som om nogle slog på den med en negl, og vender mig selvfølgelig om. På det tidspunkt er jeg ikke bange, og får øje på vores vildt flotte lyskæder. Og så glad for indretning som jeg er, kan jeg længe stå og beundre ting. “You love who you love” lød det fra Mayer, som gjorde mig i rigtig hyggestemning. Lige pludselig ser jeg så denne her sofa rykke omkring 20 cm ud fra væggen som den stod op af!. Der var ingen andre på det værelse, end mig. Bange og ude af mig selv, prøvede jeg at tænke over en logisk forklaring på det, og undersøger om en pude er faldet ned, og har kunne rykke sofaen, men ingen af mine teorier var mulige. Så det går hurtigt op for mig, at det kun kan være et spøgelse eller en ånd (jeg fortrækker at kalde det en ånd) som var skyld i det. Med et hjerte der galoperer, skynder jeg mig at tage min mobil, slå lommelygten til, og begiver mig ud på den knaldmørke og stille gang. Jeg gik længere ned af gangen, og bankede på nogle af de andres værelses dør, og der gik lidt tid før de fik åbnet. Døren blev endelig åbnet og jeg spurte med det samme, om jeg kunne sove inde hos dem, fordi min sofa altså bevægede sig af sig selv. Det var intet problem, og selvfølgelig kunne jeg sove hos dem – heldigvis. I mellemtiden stikker et hoved ud fra et mørkt værelse overfor, og jeg får det største chok. “Hvad i alverden laver I?” lød det fra den 2 meter høje fyr, som så meget undrende ud. Jeg fortalte ham, så godt jeg kunne med min rystende stemme hvad der var sket, og sammen listede og krøb vi alle 3 ind på mit værelse for at hente min madras og dyne. Det var sådan en mærkelig- og ikke særlig rar følelse at gå ind på det værelse igen lige efter. Den 2 meter høje fyr lavede et kors-tegn, og så skyndte vi os ellers ud derfra, så hurtigt vi nu kunne med en tung madras. De næste par nætter tog jeg mig sammen og sov inde hos mig selv. Men det var godt nok ikke rart, for jeg følte døgnet rundt, at der stod en og kiggede på mig. Så jeg sov med stort set alt lyset tændt, og havde jeg haft et baseballbat, havde jeg haft det lige ved min side. Selvom det nok ikke ville have hjulpet så meget, nu hvor det ligesom er et spøgelse. Det her er bare én af de mange overnaturlige ting jeg har oplevet. Har I oplevet noget uforklarligt? Skriv det i en kommentar nedenunder.