FILM SOM ALLE BURDE SE: FORREST GUMP

2df11803b12b750e504ff3472a4366ef

“My mamma always said, Life was like a box og chocolates. You never know what you you’re gonna get” sagde Forrest Gump, spillet af Oscar-vindende Tom Hanks, da han sad og fortalte om hele sit liv, til en fremmede ved et busstoppested. På trods af hans meget lave IQ, levede han et utrolig charmerende og spændende liv, med en tilstedeværelse i mange af de mest bemærkelsesværdige begivenheder i anden halvdel af det tyvende århundrede. Helt tilfældigt lærer han Elvis Presley at danse, bliver en amerikansk fodbolds stjerne, møder John F. Kennedy, tjener landet i krig i Vietnam, møder Lyndon Johnson, taler på et anti-krigs rally på Washington Monument, hænger ud med hippier, besejrer det kinesiske landshold i bordtennis, møder Richard Nixton, åbner et rejsefiskeri forretning med hans ven, bliver en original investor i Apple Computers, beslutter sig for at løbe rundt i landet i flere år, og meget mere. I mellemtiden, som hans mirakuløse liv fortsætter, glemmer Forrest aldrig den pige, som han elskede som barn. Jenny, hvis liv ikke har været helt så nemt og godt, da hun bl.a. blev seksuelt misbrugt da hun var barn, og måtte bo hos hendes bedstemor.

Forrest Gump er en af mine absolut yndlingsfilm, hvis ikke den er. Forrest er et fantastisk menneske, med hjertet helt på det rette sted. Han er ikke særlig klog, men er alligevel klogere end de fleste på livets vigtigste ting, såsom kærlighed. Jeg vil tillade mig at sige at det er en fejl i din opdragelse, hvis ikke du har set denne film. Jeg husker tydeligt første gang jeg så filmen med min mor nogle år tilbage, fordi hun anbefalede den, og hvor er jeg glad for at hun gjorde det. Jeg husker hendes ord ligeså tydeligt “Hold øje med fjeren i starten af filmen”. det gjorde jeg, og kunne til sidst se hele sammenhængen i filmen. Så stort tak til min mor, og nu giver jeg min anbefaling af filmen videre til jer. Helt igennem fantastisk og rørende film, som jeg uden tvivl snart skal se igen. Skal vi følge hinanden på Bloglovin’?. Det synes jeg, at vi skal. Klik på logoet længere nede, eller ude i sidebaren. Vi ses og på gensyn.

bloglovin

FILM SOM ALLE BURDE SE: THE THEORY OF EVERYTHING

theory-of-everything-movie-poster

Som overskriften siger, så burde alle mennesker se denne utrolig rørende og livsbekræftende film. Biografien ‘Teorien om alting’ er historien om videnskabsmanden Stephen Hawking, hvis teorier om kosmos og kvante-tyngdekraft har gjort ham til en superstjerne inden for fysik. Filmen tager sin begyndelse, da han som ung mand starter på det prestigefyldte Cambridge University i 1960’erne, hvor han forelsker sig i den kunsthistoriestuderende Jane Wilde. Hawking får kort efter konstateret den nervesvækkende sygdom Amyotrofisk lateral sklerose, men i kampen mod hårde odds og dystre forudsigelser fra lægerne bliver kærligheden deres stærkeste våben. Samtidig arbejder Hawking på en banebrydende teori. Han er vor tids svar på Albert Einstein. Et geni og en ener i udformningen af teorier om sorte huller og termodynamik. Stephen Hawkings betydning for teoretisk fysik kan næppe overvurderes, men vinklen i den biografiske film om den ikoniske mand, sker fra hans kone, Janes Wildes, synspunkt og er baseret på hendes bog Travelling to Infinity: My Life with Stephen. Den krævende og store rolle som Hawking udfyldes af Eddie Redmayne, og hans hustru spilles af Felicity Jones. Begge har fået Oscar-nomineringer, mens Redmayne blev hædret med en Oscar og Golden Globe statuette for sin fantastiske- og helt igennem udførte hovedrollepræstation.

Filmen rør mig til tårer, lige meget hvor mange gange jeg ser den – og det er efterhånden over de 10. Eddie Redmayne spiller rollen som Stephen helt fantastisk, og jeg kan slet ikke forstille mig en anden have rollen. Han gør det så troværdigt, og lever sig så meget ind i rollen, at man rent faktisk tror på, at han i virkeligheden har sygdommen som Stephen Hawking besidder. En helt fantastisk biografi om hans liv, udfordringer. Man sidder tilbage med en følelse af, at man virkelig burde være taknemmelig for sit liv, og vide at andre har det værre end en selv. Ud over det virkelig gode skuespil, så er selve biografien også filmet rigtig flot. Jeg skal i hvert finde popcornene frem, og se filmen igen, indenfor den nærmeste fremtid. Har I set filmen?. Hvis ikke, så kan I få en lille ide om den, i traileren nedenfor:

file-20170126t14-45-24

UNDER SANDET ER NOMINERET TIL EN OSCAR

rsz_under_sandet_billede

I dag har jeg slet ikke kunne få armene ned. Med min store film entusiasme og interesse, er det for vildt at meddele at Danmark endnu engang er nomineret til en Oscar, for Martin Zandvliets film Under Sandet. Sidste år var Krigen instrueret af Tobias Lindholm med i kapløbet om den gyldne Oscar statuette, men måtte desværre lade sig slå af Son Of Soul. Danmark er i løbet af årene i alt blevet nomineret 12 gange, og 3 af gangene er det lykkes danske filmfolk at få en Oscar med hjem. Jeg synes, at vi i år burde løbe med sejren, for denne dramatiske, dystre og ikke mindst tankevækkende film. Jeg krydser mine fingre alt hvad jeg kan!. Under Sandet er et dansk-tysk krigsdrama fra 2015. Filmen er inspireret af autentiske hændelser og fortæller historen om unge, tyske krigsfanger, der blev beordret til at rydde to millioner miner på den jyske vestkyst med deres bare hænder. Næsten halvdelen af de tyske drenge omkom eller blev hårdt såret. Et hidtil mørklagt kapitel i den danske efterkrigstids historie. På rollelisten ses Roland Møller, Mikkel Boe Følsgaard og Laura Bro, samt de tyske unge stjerner Louis Hofmann, Joel Basman, og tvillingerne Emil og Oscar Belton.

Vi skal selvfølgelig heller ikke glemme Danmarks Viggo Mortensen som har muligheden for at snuppe en statuette med hjem i kategorien “Actor in a leading role” for hans rolle i Captain Fantastic, og Aske Bangs film Silent Nights, der er nomineret i kategorien “Live action shot film”.

Oscaruddelingen ruller over skærmen den 26. februar, og I kan tro at jeg glæder mig. Du kan se alle de øvrige nomineringer her og traileren for Under Sandet nedenunder. Hvis du ikke har fået set filmen endnu, så synes jeg helt klart at du burde!.

file-20170126t14-45-24