KAN VI LIGE TALE OM…UDDANNELSESLOFT

 

uddannelsesloft-2-2

En meget stor debat er igang, og vil nok ikke bare falde til jords i morgen eller i næste uge. Trods flere tusinde underskrifter og flere demonstrationer mod det udklædte lovforslag, er loven om begrænsning af såkaldte dobbeltuddannelser vedtaget, og træder i kraft den 1. januar 2017. Forslaget havde opbakning fra regeringen, Dansk Folkeparti, Venstre og Socialdemokratiet. Uddannelsesloftet er kommet som følge af et finansieringsbehov på 300 millioner kr., som opstod i forbindelse med dagpengeaftalen fra sidste år. Et svar fra uddannelsesminister Søren Pind til Folketinget viste i sidste uge, at hver fjerde af de studerende, altså hele 25 %, som rammes af det nye uddannelsesloft, forventes at droppe ud af deres studie uden at afslutte det. Uddannelsesloftet har delt rød blok, hvor Socialdemokratiet har støttet det, mens resten af de røde partier har været imod. Blandt andet foreslog Radikale sammen med FTF i november at udskyde loven.

Radikales politiske leder Morten Østergaard og FTF-formand Bente Sorgenfrey har skrevet følgende: ”Der skal gives flere muligheder for uddannelse – og ikke færre. I en verden, der præges af forandring, kan vi ikke blive kloge nok. Udskyd loven et år, og brug tiden på at se, om de penge, uddannelsesloftet skal skaffe, kan findes bedre andre stede.”

På samme tid lød det fra Socialdemokratiets Christine Antorini: “Selvfølgelig gør det indtryk, at der har været så mange henvendelser fra studerende, som frygter, at de kan komme i klemme. Men det er jo ikke det samme, som at de kommer i klemme.” Ifølge lovforslaget vil ministeren dog også kunne undtage mennesker med helbredsproblemer, arbejdsskader eller hvis de har en forældet uddannelse, eller en uddannelse, der ikke har været brugt på arbejdsmarkedet i mindst fem år. Derudover vil ministeren kunne undtage bestemte uddannelsesretninger, hvis der er særlig efterspørgsel eller mangel på arbejdskraft.

JEG forstår ikke hvorfor de skal gøre det endnu mere forvirrende for os unge at finde ud, af hvad vi vil være, når vi bliver store. Hvad nu hvis man fortyder sin uddannelse?. Hvis nu man egentlig hellere kunne tænke sig at være jurist end lærer efter et stykke tid?. Så er det bare ærgerligt, og så må man gå resten af livet, og være påvirket over at Danmark ikke lod os tage en ny uddannelse på samme eller lavere niveau, end den uddannelse vi i forvejen har. Ja, det bliver muligvis muligt selv at betale sig til en ny uddannelse, (som nok bliver ret dyrt), men det er ikke det Danmark jeg kender, og som jeg er stolt over. Jeg er sikker på, at det er mange der ikke selv ville kunne betale, lad os sige 20.000 kr. for den nye uddannelse, og derfor må blive nød til kun at gå i det spor de i forvejen har, men som de ikke er glade for. Vi lever af viden. Vi lever af at tage ved lære. Loftet begrænser vores muligheder, drømme og frihed. Nogle gange er det kombinationen af to uddannelser, der gør forskellen. Måske vil det gå op for en række af de politikere, der sidder med en forældet uddannelse, når de ryger ud af folketinget, at det er en fuldstædig urimelig lovgivning. Jeg skal ikke komme og lege politikker, og jeg er bestemt ikke ekspert i noget som helst. Jeg deler blot min holdning og tanke omkring dette emne. Hvad mener I om uddannelsesloftet?. Synes I at det er fair nok, eller burde loven nedlægges?.

Skriv din mening i en kommentar nedenunder.

Glædelig 23. december

file-20170126t14-45-24

DIY: EUCALYPTUS KRANS

krans

Det skal du bruge:

Ståltråd         bidetang        friske eucalyptus stænger        krans lavet af grene, som du også selv kan lave

Eucalyptus er en virkelig smuk plante, og jeg elsker den af så mange grunde. Den dufter godt, har en flot grøn farve, den er nem at kombinere med forskellige blomster, den tørrer godt og kan blive brugt til rigtig mange dekorationer. Bl.a. til denne smukke krans, som jeg nu vil hjælpe dig med at lave. Det her projekt er virkelig simpelt, og resulterer i et look præcis som en af de dyre kranse til 300 kr. fra en blomsterbutik. Målet med denne krans, er at få alle bladene og stængerne i samme retning omkring kransen. Det giver den et rigtig flot og færdigt look.

Start med at indsætte et par store grene ind i kransen, i retningen du vil have at bladene skal være. Større grene kan klippes over med bidetangen. Vær sikker på i processen, at du fortsætter med at sætte grenene i den samme retning. Hvis det er begrænset hvor mange eucalyptusgrene du har, har det en tildens til at fungere bedre, hvis du starter med de største grene, sørger for at sprede dem godt rundt om kransen, og derefter udfylder med de små grene.

Som du kan se, bliver der ikke brugt lim eller noget andet til at holde bladene på plads. De store stokke i kransen gør et stort stykke af arbejdet med at holde stilkene på plads. Sørg for at indsætte stængerne langt nok ind i kransen, så de er robuste. Til sidst vil jeg dog alligevel råde til at bruge en lille smule ståltråd, for at være på den sikre side. Målet er at vikle tråden omkring stilkene for at holde dem til kransen. Med en smule tålmodighed, bør du være i stand til at vikle tråden under bladene, så eukalyptusen faktisk dækker tråden, og den ikke er til at få øje på. Jeg synes at kransen ser ekstra fin ud, hvis den er lidt messy. Du kan tilføje glimmer, grankogler eller andre ting til sidst, for at give det dit eget personlige præg. Jeg håber at du fik noget ud af denne DIY. Skriv i kommentaren, hvad du ekstra ville tilføje som dit personligt touch.

file-20170126t14-45-24

MIN ØNSKELISTE BESTÅR AF…

wishlist

1.     2.     3.     4.     5.     6.     7.     8.     9.     10.     11.     12.     13.     14.

Vi er trådt ind i december. Juleaften er ved at nærme sig, og det er tid til at få lavet en ønskeseddel. Ikke mindst så du selv kan se, hvilke ting du har et ekstra godt øje til, og simpelthen bliver nød til at købe. Man må godt købe en julegave til sig selv…eller to. Jeg har samlet et par af mine juleønsker. Jeg er ikke flyttet hjemmefra endnu, men glæder mig til at flytte ind i en hyggelig lejlighed. Det kan godt tydes på min ønskeliste, at jeg allerede er i gang med at samle ting ind dertil. Det bliver så fedt at få lov til at indrette en lejlighed, præcis som jeg vil have den. Men nok om det. Nogle af disse lækre sager er endda på tilbud lige nu. F.eks. de smukke krystal whisky glas fra Nachtmann. Skriv en kommentar med hvad I ønsker jer. Glædelig 12. december fra mig til jer.

file-20170126t14-45-24

SITUATIONER DU HELT SIKKERT KENDER, HVIS DU ER LAV

billede
Det her indlæg går ud til os knap så høje piger, og drenge for den sags skyld. Nogle gange ville man virkelig ønske, at man lige var de par centimeter højere. Jeg er selv kun 158 cm. høj, så jeg kender alt til dette emne. Jeg har kommet med nogle eksempler på ting og situationer du helt sikkert kender til, hvis du er lav:

1.

Hvis ikke der er en skammel i køkkenet, så kan du ligeså godt opgive at nå pastaen på øverste hylde. Med mindre at du finder din indre bjergbestiger frem, og får kantret dig op på køkkenbordet, som jeg selv er nød til at gøre.

2.

Det er et helvede at kunne se scenen til koncerter, for alle de høje mennesker iblandt. Jeg var dog så heldig at stå tæt på rækværket ved almindelige ståpladser til Justin Bieber koncerten. Så det var muligt for mig at se, når dem der stod foran mig altså lige stod med hovederne på den rigtige måde.

3.

Du bliver vurderet til at være yngre end du er. Jeg overhørte engang to drenge fra 3.-4.-klasses samtale om mig, som lød “Er det ikke hende fra 6.klasse?”. Det skal lige siges at jeg gik i 9.klasse på det tidspunkt. Træls? ja det tror jeg nok. Og jeg har mangle flere eksempler på sådan en situation.

4.

Det er umuligt at komme ind i bussen som alle skal med, og du bliver egentlig bare skubbet mere bagud, fordi folk ikke lægger mærke til dig. Der kan nemt gå 3 busser før du kommer med.

5.

“Er du ikke blevet lavere siden sidst?.” er et af de mest irriterende spørgsmål der findes, og du får den hver gang du møder en, som du ikke har set i et stykke tid.

6.

Nogle stole er sgu svære at komme op på, når ikke dine ben er så lange. Specielt nogle stole der er på min skole. Og man ligner altid en klovn i forsøget.

7.

Det er nærmest umuligt at finde et par bukser der passer, og som ikke er for lange. Det er den rene videnskab.

8.

Det er altid dig der går bagerst, fordi du skal gå dobbeltskidt i forhold til dem du går sammen med.

9.

Du bliver brugt som et hængetræ af stort set alle der er højere end dig selv.

10.

Det ender altid med at være dig som skal sidde i midten, på bagsædet i bilen.

Men bare rolig folkens. Inden vi synes at vores liv er alt for umuligt at leve, skal vi huske på at der også findes mange fordele ved at være lav!. Vil du gerne have, at jeg laver et indlæg om dette, så lad mig vide det i en kommentar. Vi ses.

file-20170126t14-45-24

GODDAG, OG VELKOMMEN TIL

file-20161122t19-06-06

Jeg har besluttet mig for at sparke døren ind til mit blogger univers, så fra i dag af, vil jeg fable om ting fra min hverdag, musik, indretnings-nørderi og andre ting som jeg finder interessante. Jeg har længe gået og leget med idéen om at starte en blog op, og da jeg er blevet punket utallige gange af venner og veninder, har jeg endelig besluttede at nu er det nu.

For mig skal bloggen være et sted hvor jeg kan inspirere, dele, tage ved lære, og ikke mindst kunne give afløb for mine tanker, hvor jeg håber på at nå ud til så mange af jer som muligt.

Jeg glæder mig til at komme i gang, og tænker at I skal have lov til at lære mig lidt at kende, inden vi går i gang. Så for at I ved bare en lille smule om, hvem i alverden jeg egentlig er, har jeg her 5 grundlæggende facts om mig:

1. Mit fulde navn er Mille Birk Jensen, men lader så tit som muligt være med at nævne Jensen, da jeg synes at det er alt for uoriginalt. Er jeg den eneste der har det sådan?.

2. Jeg er 18 år gammel, og har fødselsdag den 5. juli.

3. Jeg er født og opvokset i Greve.

4. Lige nu er jeg igang med at tage en EUD Business uddannelse.

5. Jeg er kæmpe indretnings- og musik-nørd.

file-20170126t14-45-24