HAIR INSPIRATION – FLOWERS

flower-hair-pieces

bright-colored-flower-hair

Blomsterkrans fra H&M  79.95,- DKK //  Blomsterkrans fra H&M 99,- DKK //  Blomsterkrans fra ASOS  80,- DKK // Blomsterkrans fra OSOS 59.90,- DKK

Er jeg den eneste som synes at blomster i håret er utrolig sødt og sommerligt? Ikke mindst er det også pænt, og specielt på billeder. Jeg fandt disse billeder, og jeg synes virkelig at disse frisure med blomsterne er virkelig flotte. Det flotteste er når man plukker nogle friske blomster og sætter dem i håret, men det kan godt være ret upraktisk. Derfor er vi så heldige at der er opfundet falske blomster, som er lavet som en blomsterkrans. Jeg har fundet nogle eksempler fra H&M og ASOS, som kan findes ved linkene længere oppe. Jeg synes at de er vældig fine, og de koster ikke særlig meget, ser ægte ud – og ikke mindst så kan de bruges tusinde gange! Det er ikke ligesom med ægte blomster, der højest ville holde i et par timer, når de ikke er i vand. Jeg har set flere og flere på gaden der har en blomsterkrans i håret, så jeg kan fornemme at det bliver en af sommerens store trends!

Husk at der i morgen er Music Monday, og denne gang bliver det med en artist som jeg virkelig ser op til. Hold jer opdateret! Nu vil jeg sætte en film på, og lave nogle jordbær og en kop te. Hav en rigtig god søndag aften derude.

Mille Birk 4

PRAKTIKANT I DR – AFSLUTNINGEN

foto-20

Som jeg skrev for omkring 8 uger siden, ville jeg skrive hvordan vores 2 sidste dage gik som praktikant i DR. Grunden til at jeg først skriver det nu, er simpelthen fordi jeg havde glemt det. Det var fløjet helt ud af mit hoved. Det var først da jeg sad og så bloggen igennem, og læste den sidste del af det tidligere opslag om DR praktikken, at jeg indså at jeg havde glemt det – hovsa! Men jeg vil rigtig gerne dele det med jer, for som jeg nævnte meget i det tidligere opslag, var det de sødeste mennesker jeg var praktikant med, og alt derinde var fantastisk. Det blev torsdag, og det var dagen hvor det var showtime. Vi var alle lidt nervøse, men mest spændte. Vi startede med at mødes i vores klasselokale, og snakkede lidt om det. Efter det gik hver gruppe ind på deres kontor, og vi fik lige gennemgået det hele, så vi var helt klar, til når vi skulle ned i studiet. Selvfølgelig var der også tid til en lille kop kakao. Vores højt elskede kaffemaskine/kakaomaskine blev brugt utrolig meget, og vi har mange gode minder ude ved den maskine. Efter at have drukket kakaoen lidt hurtigt, og få pjattet færdigt på kontoret, gik vi samlet igennem Indre Gade, og videre ned til studiet. Det var kæmpe stort at få lov til at filme derinde. Min gruppe var så heldige at få lov til at komme derind og kigge dagen inden – onsdag, da vi blev hurtigt færdigt med klipningen, og vores klipper var så flink at ville vise os det. Da vi kom derind kunne man godt se på de andre, at der begyndte at komme lidt flere nerver på. Der blev læst op,, hvilke roller vi hver især fik, og vi gik hen til de ting vi nu end skulle. Jeg blev lidt skuffet og ked af det, for jeg blev sat til at være prompterfører. Det er en af de mere små og overskuelige ting i processen, så det var ikke det fedeste, men da der gik lidt tid, og vi blev sat ind i det af dem som har til job at være i studiet, var det faktisk ret fedt at være omme bag ved, ved de mange skærme, selvom jeg helst ville være nyhedsværten. Der var ikke tid til for mange fejl, for det der er forskellen på at lave nyheder, og at lave film, er at det bliver sendt direkte i nyhederne, så hvis man laver en fejl, kan man altså ikke bare lige tage det om. Jeg fandt ud af hvor vigtig prompteren alligevel var, for ud over at rulle teksten som værten kan læse op fra, skulle jeg samtidig styre en anden skærm, som viste præcist hvor vi var nået til i udsendelsen, så alle de andre kunne følge med i det. Specielt produceren og billedklipperen havde brug for det. Vi lavede det to gange, og efter det blev vi samlet ude i studiet og fik en snak om hvordan det var gået. Vi fik ris og ros, og som en overraskelse sagde vores lærere at vi skulle lave en til runde. Denne gang var det MIG der skulle være studievært. Faktisk ville jeg helst ikke alligevel, for jeg fandt ud af hvor mange kameraer der var lige imod en, og det følte jeg ret skræmmende. Jeg har altid haft lavt selvværd, så selvom jeg havde ønsket nyhedsværten som nr. 1, så var det faktisk helt fint at være prompterføreren. Men det kunne ikke laves om, og jeg blev sat ind i teksten med hvad jeg skulle sige, og hvor jeg skulle stå. Jeg fik lidt pudder på af nyhedsvært assistenten, og der blev råbt i min øresnegl af produceren, at der var 3 minutter til optagelse. “Vi går på om 3 min”. Det var en sjov situation at stå i, for det var så uvirkeligt. Bare at stå foran bordet, hvor de rigtige nyhedsværter står eller sidder, var uvirkeligt. Selvfølgelig var der pjat imellem os, men vi var alle seriøse, for det her var noget vi alle brændte for. Alle. Det er det fede ved at samles som praktikanter på den her måde, for man ved at alle virkelig gerne ville det, og synes at de samme ting er fede. Det var showtime for lille Mille, og det gik egentlig ok. Jeg havde taget skoene af, for jeg har det ligesom Emmelie De Forest, med at jeg helst skal være jordnær, når der skal laves noget, man godt kan være lidt nervøs over. Jeg synes at det kunne have gået bedre – men hva’ faen’. Jeg blev lært op på 20 minutter. Dem man ser i nyhederne i fjernsynet, har taget uddannelser og alt muligt. Så det var godt nok gået af os. Et interview med to vi havde fået til at være med, gik knap så godt. Det føles virkelig pinligt, også fordi det er optaget, og vi alle har fået en DVD med optagelserne. Uha, det er jeg ikke glad for, men det er sjovt om 10 år. Selvom jeg vil tænkte at jeg ser, lyder og gør det kikset. Vi fik optaget færdigt, og fik igen kritik. Dem der har det som deres arbejde, syntes at vi gjorde det rigtig godt, og det var fedt at få af vide. Efter en hård, men fantastisk studietid, gik vi op i klasselokalet. En rigtig nyhedsvært – som jeg desværre simpelthen ikke kan huske navnet på, kom ind til os. Hun så vores nyhedsudsendelse, og kom med kritik. Også hun syntes at det var utrolig godt gået af os, især fordi hun kunne se at vi gerne ville det, og ikke havde den der holdning “Ej det gider vi ikke det her”. Vi sagde farvel til hende, og vores lærere, og så havde vi egentlig fri. Der var klokken omkring 16, og det var endda tidligt vi fik fri, for de andre dage fik vi først fri ved 17:45-tiden, og plus transporten hjem, så tager det noget tid. Det blev fredag. Sidste dag. Der var en virkelig trist følelse i atmosfæren. Vores lærere, Asger og Casper, havde sagt hele ugen, at der ville være en overraskelse om fredagen. Vi fik det endelig af vide. Vi skulle ind og se generalprøven til X-Factor!. De havde arrangeret at os 12 unger skulle ind og se det, og alle glædede sig. De fortalte at det var ret svært at få fat på billetterne, så de kunne ikke engang komme med  derind, selvom de arbejder der. Vi gik ned i kantinen, og tog denne dag vores mad med op i klasselokalet. Vi talte om hvordan ugen havde været, imens vi spiste, og det var simpelthen så hyggeligt. Vi var blevet så gode venner, og tanken om at det var sidste dag derinde, var frygtelig. Vi blev enige om at vi sagtens kunne bruge 3 uger mere. Efter vi havde spist gik vi ud i en kæmpe – hal? jeg ved ikke hvad det hedder, hvor alle de højere stillinger i DR har kontor. Vi skulle have taget “klassebillede”. Efter vi havde gjort det, sagde vi sørgeligt farvel til vores lærere, som havde lært os alt derinde. De har været SÅ hjælpsomme, og hvis der var noget vi var i tvivl om, kunne vi bare spørge løs. Inden de gik, havde de fået en ung pige, som er rundviser, til at komme og vise os rundt i de 4 DR-bygninger. Vi fik set stort set alt, og især koncerthuset syntes jeg var fedt. Vi gik ind ad bagindgangen, som man normalt ikke må gå ind af, så vi fik også set tingene bagstage, hvor kunstnerne normalt plejer at være. Da vi trådte ind i selve “kometen” var der så lyst og farvet. Det var så stort og flot, og syrealistisk. Nede på scenen, var der igang med at blive sat trommer osv. op, til NOAH som skulle spille koncert om aftenen. Efter koncerthuset, og resten af rundvisningen, som f.eks. også førte os ned i nogle af studierne, kulisserummene osv., gik vi hen i radioafdelingen. Vi satte os i nogle sofaer der var, og nogle spillede bordfodbold lige ved siden af. Nogle af radio – og tv medarbejderne kom ud til os, og spillede bordfodbold og snakkede med os. Jeg har kun oplevet positive og glade medarbejdere derinde. De tog godt imod os. Vi fik også set mange af de kendte mennesker, men vi sagde ikke rigtig noget til dem, for vi respekterede at det var deres arbejdsplads, og at det var der de ikke skulle overfaldes med billeder, autografer og sådan. Jeg fik set Thomas Skov et par gange, og han kiggede ret meget på mig  –  man skulle tro at han kunne genkende mig fra et eller andet, jeg ved bare ikke lige hvad det skulle være. Der var ikke så lang tid til at X-Factor begyndte, og vi gik ned til indgangen. Vi var spændte, og humøret var helt i top. Man følte sig helt hjemme som praktikant, når man stod ved siden af de andre gæster der skulle ind og set det, som lige var ankommet. Det var en ret fed oplevelse. Vi kom derind, fik os sat godt tilrette, og ventede på at showet skulle begynde. Jeg havde sat mig på Henriette’s søsters plads, så der blev filmet ret meget på mig, for det var det afsnit, hvor man så at Henriette og hendes søster ikke så hinanden så tit, og at hun så var der den dag. Det var ret sjovt, og man følte sig faktisk helt berømt. Showet gik i gang, og vi fik hørt de gode deltagere, og selveste John Newman spillede i X-Factor den dag. Vi var i himlen, jo. Da showet var færdigt, gik vi op i klasselokalet, for at tage vores jakker og tasker, og så nuppede vi lige en sidste kop kakao. Vi sad ved bordene ved siden af, og snakkede. Alle var så kede af at det allerede var fredag. Det var virkelig også surt, for nogle kom fra Jylland, andre for Fyn, og en kom endda fra Færøerne, så man kan ikke ses så tit. Vi tænker at holde noget i sommerferien, hvor vi mødes, for det har virkelig været fedt i deres selvskab. Vi fik drukket ud, og gik hele vejen ned i receptionen. Vi sagde farvel til hinanden, og jeg stod med lidt tårer i øjnene, ligesom nogle af det andre. Det er heller ikke fair at det ikke var længere tid! Alt i alt har det været en fantastisk uge i DR. Til alle film, fjernsyn og teknik interesseret som muligvis får den mulighed til efteråret, skal virkelig gøre det! Sørg for at ansøgningen er god, for som sagt er der kun 12 der kommer ind, ud af rigtig mange. I vil få den fedeste oplevelse. Det gjorde jeg i hvert fald. Nu er jeg meget mere klar over, at jeg skal være noget inde for fjernsyn. Drømmen lægger sig stadig mest op ad skuespiller, men bare at arbejde i DR ville være fantastisk. Et minde for livet, som jeg altid vil huske lykkeligt tilbage på. Mille Birk 4

PRAKTIKANT I DR

 

reflection

I denne uge er jeg i praktik i DR. Det er det FEDESTE kan jeg godt love jer for! Vi er i alt 12 praktikanter, som alle går i enten 9. eller 10. klasse.

MANDAG morgen kl 09:00 – præcis, skulle vi mødes i DR’s reception, hvor vi blev hentet. I starten var det en smule akavet, da man aldrig havde set de andre før, men heldigvis var min gode ven, Robin, også med som praktikant. Det skal lige siges at der var mange ansøgninger til de 12 pladser, så det var ikke nemt at komme ind. Det var sjovt, for Robin og jeg vidste ikke at hinanden havde søgt ind, så det var en glædelig overraskelse. Vi blev hentet, og ført hen til vores nye klasselokale for en uge, og turen igennem DR var så utroligt. Jeg kunne slet ikke tro at jeg var der – det var en drøm der gik i opfyldelse. Vi skulle over Indre gade som er den store glasbro der connecter de to store bygninger, og arkitekturen var så fantastisk. Det gjorde bestemt oplevelsen, af den i forvejen fantastiske bygning, utrolig, da solen skinnede så smukt på himlen.  I det hele taget at gå op og ned af alle de kendte, var noget helt andet end jeg er vant til. Vi blev introduceret for hinanden, og derefter fik vi lavet 4 hold. Hvert hold fik deres eget kontor, som ligesom resten af DR, ikke manglede noget. Jeg elsker det kontor!. Jeg kom i gruppe med Viktor og Tyra, som er to super søde personer. Vi har haft det utrolig hyggeligt, og ikke mindst rigtig sjovt sammen. Mandag gik mest med at vi fik kamara og udstyr udleveret, og dernæst skulle vi ned foran DR Byen og interviewe folk, ang. forskellige opgaver vi fik. Derefter fik vi kritik for vores arbejde, og gode råd. Slut på dagen bestemte hver gruppe hvilken nyhed vi ville lave, da vi i morgen, torsdag, skal lave en nyhedsudsendelse – som en rigtig en!

TIRSDAG skulle vi ud og filme og interviewe bl.a. 2 ungdomspolitikere og nogle elever på en skole, da min gruppe har om den nye erhvervsskolereform, som bliver aktuel i 2015. Det var en meget stresset dag, for først på dagen skulle vi skrive manus og spørgsmål, og kl. 12:30 tog vi hen til skolen, og fik vores interviews i kassen. Kl. 14:00 skulle vi mødes med Christine Dal, den ene ungdomspolitiker, og kl 15:00 var vi på Christians Borg, for at interviewe Niolai Oster, den anden, plus nogle stillebilleder af cykler, biler, en skoleklasse og diverse. Ingen fed dag uden pjat –  og det var der massere af. Det er også nemmest at samarbejde hvis man har det fedt sammen, og hvis man kan tage lidt fis på hinanden. Og underligt nok, fik vi fra tirsdag af, Basims Cliche Love Song på hovedet. Altså VIRKELIG. Vi synger den stadig hele tiden, især når vi sidder på vores kontor!. Vi var så stresset den dag, at vi knap nået at spise frokost. Imens Tyra og jeg satte stativ og kamera op til interviewet med Christine Dal, smuttede Viktor op ovenpå og få fat i noget frokost, som vi så måtte spise på vejen til Metroen. Det er gået op for mig, hvor hårdt det er at være journalist, kameramand og lysmand.

ONSDAG fik vi bl.a. finpusset vores manus og fundet ud af hvilken rækkefølge vi ville have vores interviews i. Da det var klaret, skulle vi ned i klipperummet og have klippet vores video sammen. I starten tænkte jeg at det sikkert ikke ville blive så godt, men det endte med et super fint resultat. Jeg speakede til, men jeg må sige at det er meget mærkeligt at høre sin egen stemme på den måde. Vi var langt foran de andre grupper, som ikke var nået så langt med klipningen, så vi gik med vores klipper til nyhedsstudiet, som vi også selv skal filme i, i morgen. De var halvt i gang med at skulle optage, men selvfølgelig måtte vi kigge forbi. Studiet vi var inde i, er det I kan se på billedet over.

Efter den meget spændende studietur, skulle vi tilbage til vores klasselokale. Der så vi nogle nyheder, med nu pludselig prof. øjne, da man nu ser alle de tekniske detaljer der er med. Vi skulle krydse vores ønsker af med, hvad vi vil være i morgen i produktionen. Selvfølgelig valgte jeg nyhedsvært som nr. 1, vejrvært som nr. 2 og nyhedsassistent som nr. 3. Vi fik også lov til at komme ind i computerrummet, da de skulle optage DR Ultra.  De var super søde, og det gav os et meget bedre overblik over, hvad det er vi selv skal lave i morgen. Jeg glæder mig rigtig meget. Det er en stor oplevelse at få lov til alt det her. Vores to unge lærere, Casper og Asger, og de andre praktikanter er super søde, og vi har det rigtig godt sammen. Det kunne ikke være mere perfekt. Jeg ser virkelig meget frem til i morgen, hvor det er vores store dag!. Der kommer et til opslag omkring hvordan det er gået, og også hvad vi skal på fredag, hvilket også er en rigtig fed ting, ud over at skulle sige sørgeligt farvel til de andre.

Mille Birk 4

 Seneste plus
 
x