UNDER SANDET ER NOMINERET TIL EN OSCAR

rsz_under_sandet_billede

I dag har jeg slet ikke kunne få armene ned. Med min store film entusiasme og interesse, er det for vildt at meddele at Danmark endnu engang er nomineret til en Oscar, for Martin Zandvliets film Under Sandet. Sidste år var Krigen instrueret af Tobias Lindholm med i kapløbet om den gyldne Oscar statuette, men måtte desværre lade sig slå af Son Of Soul. Danmark er i løbet af årene i alt blevet nomineret 12 gange, og 3 af gangene er det lykkes danske filmfolk at få en Oscar med hjem. Jeg synes, at vi i år burde løbe med sejren, for denne dramatiske, dystre og ikke mindst tankevækkende film. Jeg krydser mine fingre alt hvad jeg kan!. Under Sandet er et dansk-tysk krigsdrama fra 2015. Filmen er inspireret af autentiske hændelser og fortæller historen om unge, tyske krigsfanger, der blev beordret til at rydde to millioner miner på den jyske vestkyst med deres bare hænder. Næsten halvdelen af de tyske drenge omkom eller blev hårdt såret. Et hidtil mørklagt kapitel i den danske efterkrigstids historie. På rollelisten ses Roland Møller, Mikkel Boe Følsgaard og Laura Bro, samt de tyske unge stjerner Louis Hofmann, Joel Basman, og tvillingerne Emil og Oscar Belton.

Vi skal selvfølgelig heller ikke glemme Danmarks Viggo Mortensen som har muligheden for at snuppe en statuette med hjem i kategorien “Actor in a leading role” for hans rolle i Captain Fantastic, og Aske Bangs film Silent Nights, der er nomineret i kategorien “Live action shot film”.

Oscaruddelingen ruller over skærmen den 26. februar, og I kan tro at jeg glæder mig. Du kan se alle de øvrige nomineringer her og traileren for Under Sandet nedenunder. Hvis du ikke har fået set filmen endnu, så synes jeg helt klart at du burde!.

file-20170126t14-45-24

 

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *